Fortsæt til indhold

'Jeg har en god og en dårlig nyhed. Den gode er, at vi har fundet din kone. Den dårlige er, at hun er død'

Krimi
Arkiv

Politiets håndtering af den 72-årige Kirsten Rasmussens forsvinden og senere død i sidste uge nær sit hjem i Skovby ved Aarhus kunne være håndteret mere behændigt.
Det erkender chefen for beredskabet ved Sydøstjyllands Politi i Horsens, politiinspektør Morten Anker Jensen, over for Ekstra Bladet.
Hans reaktion kommer efter Kirsten Rasmussens forsvinden to gange på et døgn i sidste uge og senere druknedød i en bæk nær hjemmet i Skovby.
Budskabet om hustruens død blev i følge enkemanden overbragt af landbetjenten med ordene: - Jeg har en god og en dårlig nyhed. Den gode er, at vi har fundet din kone. Den dårlige er, at hun er død.
"Det er slet ikke i orden at underrette pårørende på den måde om et dødsfald. Det vil blive påtalt, siger politiinspektør Morten Anker Jensen til eb.dk.