Fortsæt til indhold

Hjemmeværnet er nu indsat - og politiet beder dig om hjælp

<a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>

Krimi
Af Daniel Sennek

Siden fredag aften har den 74-årige demente Kaj Nielsen fra Horsens været forsvundet - nu indsættes Hjemmeværnet i jagten på ham.
74-årige Kaj Nielsen gik fra plejehjemmet Lindehøj, Langmarksvej i Horsens fredag aften og er ikke set siden.
Lørdag ledte Sydøstjyllands Politi efter den dårligt gående mand med både hunde og helikopter – men uden held. Derfor er Hjemmeværnet nu blevet sat ind i eftersøgningen.
"De er allerede ankommet og er i gang med eftersøgningen i nærområdet. De begynder at kigge i folks haver og trappeopgange. De tager området styk for styk," siger vagtchef Henrik Dam, Sydøstjyllands Politi, til Newsbreak.dk.
Men selv om Hjemmeværnet er i gang med at lede opfordrer Henrik Dam stadig borgerne til også at kigge efter den 74-årige mand.
"Vi opfordrer stadig folk til at kigge i haver, udhuse og kælderrum. Og samtidig vil vi selvfølgelig informere om, at vi er i området for at lede efter ham," siger Henrik Dam, der også fortæller, at eftersøgningen med hunde og helikopter foreløbig er indstillet:
"Lige nu leder vi efter ham i villakvarterer. Der er hunde og helikopter ikke det mest hensigtsmæssige. Der skal vi bruge mandskabs-kraft – og det får vi i kraft af Hjemmeværnet."
Signalement
Kaj Nielsen beskrives som 74, år, 175 centimeter høj og vejer cirka 70 kilo.
Han har meget lidt, men gråt, hår og er iført en sort/hvid frakke.
Hvis du ser Kaj Nielsen kan du kontakte Sydøstjyllands Politi på telefon nummer 114.