"Vi lagde hendes liv i Kaspers hænder"

Det var en helt almindelig mandag for to år siden. Emilie, der på det tidspunkt var seks år gammel kom hjem til familiens hjem i Hillerød efter at have været i skole. Men herfra bliver historien en noget anden.
"Nu hvor medierne er fyldt med ubærlige historier om unge raske drenge, som så uretfærdigt mister deres liv til meningitis, vil jeg fortælle min historie. Den skal ikke negligere "drengenes" historie, som er meget vigtig, og så forfærdelig," skriver Emilies mor, Rikke Ellegaard Rosendal, i et opslag på Facebook.
"Men jeg har en stor lyst til at fortælle, at der også er rigtige helte på hospitalerne - vores helt hedder Læge Kasper, og det er hans skyld at vores skønne Emilie er lige så kvik, sjov, sød og kærlig idag, som for 2 år siden, inden den dag hun blev alvorligt syg, og vi lagde hendes liv i Kaspers hænder."
For at forstå Rikkes taknemmelighed overfor Læge Kasper, så skruer vi tiden 2 år tilbage. Da Emilie kom hjem den mandag fra børnehaveklassen, havde hun slem hovedpine. Hun fik feber, og tegn på influenza. Men efter fire dage med høj feber og hovedpine, så kunne feberen pludselig ikke slås ned - og Emilie blev usammenhængende i sin tale og kunne ikke rigtig gå.
Derfor hastede de ind på børneafdelingen på Hillerød Hospital med seksårige Emilie.
"Lægen vi mødte var Kasper. Kasper kiggede hurtigt på Emilie og lod hende komme forrest i køen af børn, der krævede behandling den dag."
"Hun havde ingen nakkestivhed og ingen pletter nogle steder. Alligevel var der ting, der pegede mod meningitis. Hun kunne ikke styre sine ben og arme, faldt hen hele tiden og talte usammenhængende. Kasper konkluderede hurtigt, at hun skulle i behandling med det samme,"skriver Rikke i opslaget.
"I løbet af nul komma fem var stuen fyldt med folk, der hev væske ud af rygsøjlen uden bedøvelse for at speede processen op, og der blev taget masser af prøver, som man dog vurderede, man ikke kunne vente på resultatet af."
Derfor kom Emilie med det samme i behandling for meningitis.
"Jeg kunne høre vores helt, Læge Kasper, tale bestemt (næsten vredt) og højrøstet i telefon med andre afdelinger som ikke lige mente, der var plads til at få scannet Emilie dagen efter. Kasper kæmpede for Emilie, og insisterede på at det SKULLE de få plads til, også selvom det ikke var tirsdag, som var normal MR scannings dag."
Rikke Ellegaard Rosendal beskriver, hvordan Læge Kasper på meget kort tid tog mange beslutninger. Også selvom nogle af dem blev "modarbejdet" udefra. Han stod fast og fik i sidste ende sin vilje.
"Set udefra skal man altså virkelig være udhvilet, kvik og på ingen måde konfliktsky for at løse de opgaver Kasper stod med den dag."
"Så kæmpe tak til vores helt Kasper for at vi har vores skønne datter stadig."
Efterfølgende viste det sig, at Emilie ikke havde meningitis, men hjernebetændelse. En sygdom, der havde ligeså godt af behandlingen. 14 dage gik der, og Emilie kom hjem - uden mén.
"Jeg har takket Kasper personligt, men DEL GERNE så vores helt Kasper og hans omgangskreds kan vide hvor sej han er, og hvor taknemmelige vi er for, at vi kom ind på hans vagt, den dag for 2 år siden!"