"If you talk, will kill you"
Arkiv
En dørmand blev truet på livet, da han så en pusher få "nye forsyninger". Det drejede sig om en 20-årig mand fra Skive, der tidligere på aftenen havde fået konfiskeret 0,7 gram kokain og 2,04 gram amfetamin af politiet.
Det skriver Skive Folkeblad.
Senere så dørmanden, at den pågældende snakkede med en anden, der tilsyneladende hentede de nye forsyninger af stoffer til ham i stedet for det, politiet havde beslaglagt.
Men det fik en mand af østeuropæisk oprindelse til at rette henvendelse til dørmanden, hvor han sagde: "If you talk, I will kill you". Det opfatter politiet som trusler mod et muligt vidne.