Ræsede afsted til aftensmad og toiletbesøg
Tre motorcykelbetjente har fået kritik af deres udrykningskørsel efter mad. Episoden bliver omtalt i den for nyligt udgivede årsrapport fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed.
Tre polititjenestemænd kørte nemlig, på politimotorcykler, udrykningskørsel til et pizzaria og en thai-restaurant for at spise aftensmad. Det gjorde de, fordi de havde tralvt. En ordre fra den overordnede gav dem 30 minutter til toiletbesøg og frokostpause, hvorefter de igen skulle være klar til at varetage nye politimæssige opgaver.
De tre motorcykelbetjente havde selv taget beslutningerne om at køre med udrykning hen til madstederne.
Statsadvokaten fandt, at motorcykelbetjente havde overtrådt udrykningsbekendtgørelsen, da der ikke var grundlag for at køre med udrykning. Sagen blev imidlertid afgjort med et tiltalefrafald, idet forholdet fandtes af ringe strafværdighed og almene hensyn ikke gjorde tiltale påkrævet.