Fortsæt til indhold

Tricktyv vinker bilister ind til siden - kør ikke ind til ham

Østjyllands Politi beder bilister om at være opmærksom på tricktyv

Krimi
Arkiv

Tre gange inden for den seneste uge har Østjyllands Politi oplevet, at et udenlandsk køretøj var parkeret ved tilkørsler til motorvejen ved henholdsvis Viborgvej, Randers N sydgående og omfartsvejen ved Grenåvej.
Her har en udenlandsk mand forsøgt at vinke folk ind til siden, hvor bad dem om penge, ville sælge guld og bad om at få lov til at se deres kreditkort.
Manden var velklædt og talte ikke særligt godt engelsk eller tysk.
Køretøjet er beskrevet som personbil, nyere, grålig farve.
Østjyllands Politi har dog ikke fået anmeldelse om, at mandens forsøg på tricktyveri er lykkedes.
Men alligevel advarer politiet borgerne om at være opmærksomme og ikke reagere, hvis en person forsøger at vinke bilisterne ind til siden.
Hvis man oplever en lignende episode, beder Østjyllands Politi borgerne om at ringe på tlf.: 114.
cko