Farlig brand i Hedensted
Der er udbrudt brand i en glasfiberfabrik på Ndr. Fabriksvej 9 i Hedensted. Branden udvikler kraftig røg, der kan være sundhedsskadelig ved indånding.
Advarslen vedrører borgere i landområderne øst og vest for Hovedvejen, herunder landsbyen Remmerslund, samt villakvarteret i Hedensteds nordlige bydel, nord for Constantiavej, landområdet umiddelbart nord for Ndr. Fabriksvej, samt landområdet umiddelbart øst for Ndr. Fabriksvej.
Personer i det berørte område skal søge indenfor og lukke døre og vinduer og standse ventilationen.
Der opfordres til, hvis det er muligt, at viderebringe denne meddelelse til andre personer i området, og at man kun kontakter politi eller alarmcentral i akutte tilfælde.
Der udsendes yderligere informationer via Danmarks Radio, TV2, på tekst-tv og politi.dk.