På skadestuen med nakkesmerter
Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport fra onsdag 29. marts til torsdag 30. marts
I aftes kl. 20.07 skete der færdselsuheld i Brabrand, da to bilister kørte sammen i krydset Lenesvej/Edwin Rahrs Vej - hvor lyskrydset var defekt. En 44-årig mandlig bilist kom kørende ad Gudrundsvej og kørte ud i krydset, hvor han blev påkørt af en 40-årig mandlig bilist, der kørte vestpå ad Edwin Rahrs Vej. Der skete stor materiel skade på de to biler. Den ene fører slap uskadt, mens den anden havde lidt nakkesmerter.Færdsel
I går kl. 11.12 skete der færdselsuheld i krydset Rosenvangs Allé/Skanderborgvej i Højbjerg. Her kom en 23-årig mandlig bilist kørende ad Skanderborgvej, da han ville svinge til højre ad Rosenvangs Allé. I samme øjeblik kom en 25-årig mand cyklende på cykelstien langs Skanderborgvej, og han måtte bremse så hårdt op, for ikke at blive ramt af bilen, at han faldt af cyklen og slog hovedet. Cyklisten blev kørt til skadestuen for at få behandling for en flænge i panden og en hævet næse.
I går kl. 12.48 skete der færdselsuheld i rundkørslen på Framlev Korsvej i Harlev. Her kom en 51-årig mand cyklende i rundkørslen, da en 25-årig kvindelig bilist førte frem for ubetinget vigepligt og ramte cyklisten. Den 51-årige, der havde cykelhjelm på, slap med mindre skader på ansigt, knæ og ryg, men blev kørt til skadestuen til observation for hjernerystelse.
Derudover har der det seneste døgn været fire indbrud på følgende adresser:
På Februarvej i Aarhus V, begået mellem 28/3 kl. 20.00 og 29/3 kl. 07.30
På Holmehøj i Højberg, begået mellem 27/3 kl. 12.00 og 29/3 kl. 10.00
På Åkirkebyvej i Aarhus V, begået 29/3 mellem kl. 08.30 og 15.00
På Emiliedalen i Højbjerg, begået mellem 26/3 kl. 10.00 og 29/3 kl. 18.15