Fortsæt til indhold

"Hold dørene låst og undgå at stå ud"

Krimi
Af Daniel Sennek

Odenses to taxaselskaber - Odense Mini Taxa og Taxa Fyn - bliver ramt af tricktyverier eller deciderede røverier på stirbe mod deres taxachauffører i Vollmose.
Det skriver Ekstra Bladet.
Det står så slemt til, at chaufførerne må tage forhodlsregler, der blandt andet inkluderer låste døre og muligheden for at køre videre, hvis der er truende personer på stedet. Sidste år blussede det voldsomt op i antallet i røverier, så begge taxaselskaber overvejede et boykot af bydelen.
Den 10. november havde der lige været endnu et røveri i Vollsmose mod en chauffør fra Odense Mini Taxi, og derfor advarede centralen alle deres folk.
"Besked til alle vogne!! Obs obs obs. Vær varsom i Vollsmose. Hold dørene låst og undgå at stå ud. Nu har vi igen haft et røveri. Det samme skete i går. I alt fem har fået frarøvet punge’ "stod der på skærmene ifølge Fyens.dk.
Men selv efter advarslen kom der flere røverier ifølge Odense Mini Taxi.
Andre gange var der mere tale om tricktyverier, oplyser Taxa Fyns daglige leder og bestyrelsesformand Tadzudin Kasami.
"De lokkede chaufføren ud af bilen ved for eksempel at sige, at de skulle have en cykel med. Når chaufføren så var ude, så gik en anden ind i bilen og stjal pungen," siger han til Ekstra Bladet.
Udbyttet i de mange røverier og tyverier har været meget begrænset, da der stort set ikke er kontanter i taxaer længere.
"Vi har kun nogle få mønter med, så det er meget begrænset, hvad de fik ud af det. Stort set alle betaler med kort i dag," siger Tadzudin Kasami til avisen.