Da hun kom hjem manglede hendes elskede hund, Gina
"Onsdag aften, den 5. april 2017. Her gik fremmede gerningsmænd ind i vores hus, og fjernede vores elskede families hund. Intet andet er væk."
Sådan skriver Kristina Andersen til lokalavisen.dk efter en voldsom ubehagelig episode, hvor families hund Gina blev stjålet fra hjemmet.
"Jeg frygter, at det har relation til et opslag, som jeg lavede få dage før - på Staffordshire bullterrier gruppen - hvor jeg søger en plejefamilie til min tæve, på grund af personlige årsager. Blandt andet er min far lige død af kræft, det gik så utrolig stærkt og tog meget på os alle, kort efter dør min mormor af selv samme også hurtigt. og jeg var ved at flytte. Jeg er bange for, at nogen der igennem har fundet min adresse med mere," fortæller Kristina Andersen.
Tyveriet er blevt anmeldt til politiet, som behandler det som tyveri og ulovlig indtrængen. Kristina Andersen fortæller til lokalavisen.dk, at hun er glad for, at politiet tager det meget seriøst.
Ud over anmeldelsen til politiet, så har familien blandt andet lavet et opslag på Facebook, der er blevet delt mere end 21.000 gange, hvor der blandt andet udloves en dusør på 10.000 kroner.
"Det værste for os lige pt er at nogle få mennesker kan finde på at kommentere i opslagene at det "lugter" lidt af svindel. Så måske det skal nævnes at hunden IKKE er værdi forsikret, kun ansvarsforsikret og dyrlægeforsikret. Og der var ikke stjålet andet i hjemmet," fortæller Kristina.
Hun fortæller desuden, at hun har fortrudt, at hun overvejede at "låne" hunden ud i et stykke tid.
"Jeg håber, at gerningsmændene tænker på, at de har ødelagt vores hverdag. Vi er søvnløse om natten, konstant bekymrede, og at min datter græder og bryder sit hoved med diverse forfærdelige ting omkring, hvad der er sket. Hun er så bange og vågner om natten grædende. Det ønsker jeg, gerningsmanden skal vide, i håbet om at de tænker sig om en ekstra gang," fortæller Kristina.
"Vi ønsker for alt i verden bare vores elskede familie hund hjem. Så vi igen kan få ro, og min datter kan sove uden forfærdelige maridt. Min datter vil selv oven i de 10.000 kr, "tømme" sin spare gris, og sælge alt sit legetøj. Det skal hun selvfølgelig ikke, men det viser, hvor ulykkelig hun også er," fortæller Kristina Andersen til Lokalavisen.dk.
"Jeg vil garantere for, at jeg ALDRIG nogensinde overvejer at andre skal passe min hund igen... ALDRIG. Hvis hun kommer hjem igen, bliver hun her i vores nye dejlige hus, omgivet af de mennesker, der savner og elsker hende."
Tyveriet skete i Otterup på Fyn.