Er det drab?
<a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>
Et mystisk dødsfald fandt tirsdag aften sted i Tønnesgade i Vejle. En person blev fundet død i en lejlighed sidst på eftermiddagen, men det er tidligt onsdag morgen fortsat uklart om et mystisk dødsfald i Vejle er et drab.
Vagtchef Jørn Bystrup fra Sydøstjyllands Politi siger til Ekstra Bladet, at politiet først senere onsdag vil melde noget mere konkret ud.
"Vi er færdige med at undersøge selve gerningsstedet og er nu i gang med nogle andre undersøgelser. Sagen er også blevet overgivet til efterforsknings-ledelsen. Mere kan jeg ikke sige lige nu," lyder det fra vagtchefen.
Politiet ønsker ikke at oplyse køn eller alder på den afdøde person.
Se flere fotos og video på localeyes.dk