Kvinde anholdt i færd med at slette sine spor
<a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>
En kvindelige fodgænger blev tirsdag aften kørt ned af en kvindelige bilist på Hovedvejen i Glostrup. Den kvindelige bilist flygtede med det samme fra stedet, men blev sent tirsdag aften på en tankstation i nærheden - i færd med at vaske sin bil efter ulykken.
Det oplyser vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Lars Jørgensen til Ritzau.
"Det drejer sig om en fodgænger, der trækker sin cykel. Hun havde været inde og købe lidt at spise omkring krydset mellem Bryggergårdsvej og Hovedvejen. Da hun trækker sin cykel over Hovedvejen, bliver hun ramt," siger vagtchefen til Ritzau.
Kvinden var efter ulykken i kritisk tilstan - og blev bragt til Rigshospitalets Traumecenter med det samme. Hun er nu uden for livsfare.
Føreren af bilen, der ramte fodgængeren, stak af efter påkørslen. Københavns Vestegns Politi fik dog hurtigt opsporet og anholdt vedkommende.
"Vi fik et tip fra et vidne om at bilisten var kørt ind på en tankstation i nærheden af ulykkesstedet. Her fandt vi. At hun var ved at vaske sin bil, ser vi, som at hun var i færd med at slette sporene fra ulykken. Den anholdte kvinde er en gammel kending af politiet og vil i morgen blive fremstillet for en dommer," siger vagtchefen til Ritzau.
Københavns Vestegns Politi fik anmeldelsen om ulykken klokken 23.01.
Politiet oplyser, at den kvindelig fodgænger, der er født i 1992, er sluppet forholdsvis billigt fra ulykken, men har brækket en ankel og hånd.
Se flere fotos og video på Localeyes.dk.