Ung pige sendte selvmordsbesked på Snapchat
En Snapchat-besked satte Sydjyllands Politi i højeste gear. Politiet blev kontaktet af veninden, der havde modtaget et foto og en tekst, der let kunne lede tankerne hen på et forestående selvmordsforsøg.
Det skriver jv.dk.
Billedet forestillede, ifølge vagtchef ved Syd og Sønderjyllands Politi Ole Aamann, veninden stående på en jernbanebro.
I beskeden skrev veninden "Farvel, elsker dig. Vi ses. Og ja, det gør vi så ikke." Veninden, der modtog chat-beskeden blev oprørt og slog straks alarm hos politiet.
"Vi forstår udmærket, at veninden blev bekymret, for det er en meget konkret chat-besked. Den slags er vi nødt til at tage ekstremt alvorligt," fortæller Ole Aamann til jv.dk.
Ud over at få standset al togtrafik på strækningen, forsøgte politiet at komme i telefonisk kontakt med pigen, der sendte selvmordschatten.
"Heldigvis var hun stadig i live og fortalte, at det hele er en misforståelse. Hvorefter hun smækker røret på."
"Øjeblikket efter ringer hendes mor til os - og hun er vred - på datteren. Det er mit indtryk, at datteren nu har forstået budskabet om, at den slags meningsløse beskeder ikke er godt for noget. Politiet skal - ud fra et forsigtighedsprincip - altid geare op den den slags meldinger. Og når vi gør det, mangler vi et andet sted. Det stjæler vores tid og går ud over andre, som vi ikke kan servicere," siger Ole Aamann til jv.dk.