Fortsæt til indhold

75-årig blev franarret 1500 kroner

Krimi
Kristine L Nydahl

Torsdag klokken cirka 10.20 blev en 75-årig mand udsat for tricktyveri.
Det skete på Søndergade i Horsens ud for Arbejdernes Landsbank på parkeringspladsen.
Her blev den 75-årige kontaktet af en mand der talte fremmedsprog, men som gestikulerede og fik den 75-årige til at forstå, han ville veksle penge.
Den 75-årige tog sin pung frem. Manden havde fat i pungen, og da den 75-årige fik pungen tilbage, manglede der 1500 kroner. Det oplyser Syødstjyllands Politi.
Manden beskrives som sydeuropæisk af udseende, 50-55 år gammel, 180-185 centimeter høj, kraftig af bygning, mørk i huden, med kort hår og overskæg. Desuden var han iført et brunt jakkesæt.
"Der er tricktyve i byen, så pas på derude," advarer Andreas Bryld Hansen, vicepolitiinspektør Sydøstjyllands Politi.