Faderen sender nu en rørende tak til DSB

"Jeg har en historie jeg gerne vil dele med jer og hvem der nu ellers måtte se med."
Sådan starter Kristoffer Jørgensen et opslag på DSB's Facebook-side.
"Den omhandler et par af jeres med arbejdere i Aarhus, nærmere bestemt ved værkstedet der ligger ved Langenæs. Det er en lidt lang historie men jeg skal gøre mit bedste for at korte den lidt ned, så bær' over med mig."
Kristoffer fortæller, at hans søn Frederik, i marts sidste år fik diagnosticeret kræft. Den dengang 1-årige dreng kæmpede gennem et langt og sejt sygdoms forløb - med både kemo-terapi, operationerne og strålebehandlinger.
"For cirka et halvt år siden, kom starten på en hastigt voksende interesse for tog. Han har pga hans behandling, været højisoleret, og derfor ikke haft mulighed for at køre med nogen former for offentligt transport, eller færdes tæt befolket steder, så som f. eks Aarhus Banegård."
Derfor har far og søn ofte besøgt værkstedet ved Langenæs. Dog uden at gå ind på grunden.
"I onsdags var vi så dernede igen og denne gang dristede jeg mig - vel vidende at det kunne koste mig en skidebalde - at bevæge mig lidt ind på grunden. Det var naturligvis noget Frederik satte stor pris på, ligesom hans far."
"Vi ender med at møde en dame, som jeg retter henvendelse til, for at høre, hvordan det nu lige er med deres regler osv. Jeg fortæller hende, uden at gå i detaljer, at min søn har været meget syg og tilsvarende optaget af tog og derfor var vi gået ind på grunden."
Kvinden fortæller dog, at de ikke må være der, især ikke uden det fornødne sikkerhedsudstyr - vest og sko.
"Det havde jeg selvfølgelig forståelse for. Hun giver mig dog hendes nummer og beder os komme tilbage dagen efter, for så ville hun lige tale med hendes chef."
Dagen efter kommer Kristoffer tilbage med sønnen Frederik.
"Vi bliver taget imod af kvinden, som siger at jeg skal tage sikkerhedsvest og sko på og så tage Frederik op til mig, for så kunne vi se lidt tog."
"Og det gjorde vi! Hun gav Frederik en guidet tur rundt på hele værkstedet, hvor vi så på tog, der blev repareret. Vi var inde i et tog og han fik sågar lov til at sidde på lokomotivførens stol!"
"Anne Lise Bødker, som hun vidst hed, resten af personalet - og dermed også DSB - har givet min søn en af hans største oplevelser, han har haft i hans liv indtil videre. Det er svært for mig at beskrive, hvor meget det betyder for ham og for den sags skyld mig, men her får i også det hjerteligste tak fra både Frederik og hans far! I har gjort noget meget meget stort for min søn, større end de fleste nok vil kunne forstå og i har gjort en far meget meget glad!"