Villavej i Gedved hårdt ramt af indbrud i påsken
Jeppe Rafn
Der har i løbet af påsken været tre indbrud i villaer på Brøndager i Gedved.
Det ene sted er der stjålet en bærbar computer og en nøglering med en elefant. Et andet sted er der ligeledes stjålet en bærbar PC samt seks øl og muligvis nogle frostvarer, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Det tredje sted var der ikke nogen opgørelse over, hvad der måtte være stjålet. De tre indbrud er alle sket fra lørdag til søndag, og tyvene er kommet ind ved at opbryde vinduer.
Der har desuden været et indbrud i en villa på nabovejen Kildeager i Gedved, hvor der heller ikke er klarhed over eventuelle tyvekoster. Det er sket mellem fredag og mandag formiddag.