Fortsæt til indhold

"Han vil ikke længere være en del af dronningens liv"

Krimi
Af Daniel Sennek

Da det belgiske kongepar for nylig var i København ved et stort anlagt statsbesøg - ja, så var det naturligvis dronning Margrethe, der var vært. Men en person glimtede ved sit fravær, nemlig dronningens mand, prins Henrik.
Ifølge Kongehus-ekspert og lektor ved Københavns Universitet, Sebastian Oldenborg-Jørgensen, så er det slet ikke overraskende. Siden dronning Margrethe for nogle år siden i sin nytårstale fortalte, at prins Henrik ville lade sig pensionere, har han konsekvent fravalgt at stå ved dronningens side ved officielle arrangementer, fortæller Sebastian Oldenborg-Jørgensen til BT.
"Han har konsekvent holdt fast i sin linje. Han er ikke længere prinsgemal, og han passer sit eget liv. Han vil ikke længere være en del af dronningens liv med officielle pligter," siger han til BT.
Avisen kan også fortælle, at prins Henrik i stedet var på ferie syd for alperne og lod sin hustru være værtinde alene. Prins Henrik returnerede angiveligt fredag aften til København med et fly fra Barcelona efter flere dages solferie.
Sebastian Oldenborg-Jørgensen tør ikke at gisne om, hvorfor prinsen alligevel valgte at udeblive fra arrangementet.
"Om han har skiftet mening, eller om der har været en kommunikationsbrist mellem ham og dronningen, er svært at sige. Selv om det er påfaldende, at han rejser ud, er jeg er faktisk ikke så overrasket over, at han forlader landet og overlader værtskabet til sin hustru. Egentlig troede jeg aldrig på, at han ville deltage. Det ville nemlig ikke være i tråd med den linje, han har lagt. Vi glemmer lidt, at han ikke længere er prinsgemal," siger Sebastian Oldenborg-Jørgensen til BT.
Det danske regentpar har også helt usædvanligt valgt at afholde deres forestående guldbryllup privat – og ikke i offentlighedens søgelys, som det var tilfældet ved deres sølvbryllup.