Fortsæt til indhold

Hjulbolte løsnet på lang række biler

Krimi
Af Daniel Sennek

Klokken 15.41 mandag eftermiddag anmeldte en 46-årig kvinde fra Jystrup Midtsjælland, at hun netop var kommet retur til sin personbil, der havde været parkeret ved Hvalsø station siden torsdag den 4. maj.
Hjulboltene på det ene forhjul var skruet af og lå på jorden, medens hjulbolte på bilens øvrige hjul var løsnet. Hun havde opdaget det, inden hun kørte i bilen fra stedet, og havde tilkaldt autohjælp for at få påmonteret hjulboltene igen.
Medarbejderen fra autohjælpsfirmaet havde oplyst hende om, at flere andre biler torsdag havde været udsat for noget lignende på samme parkeringsplads. Der er ingen oplysninger om eventuelle gerningmænd.
Lokalpolitiet i Roskilde hører gerne fra personer, der har bemærket nogen i færd med at løsne hjulbolte på bilerne eller andet usædvanligt på parkeringspladsen i løbet af torsdag d. 040517. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.