Tvunget til at lande
Et passagerfly fra SAS, der var på vej til Københavns Lufthavn fra Chicago i USA, er søndag morgen blevet tvunget til at sikkerhedslande i Goose Bay i Canada. Det sker efter flyet tabte trykket i kabinen. Det havde flynummeret SK944 og der var 196 passagerer om bord.
Det skriver Flightradar på Twitter søndag formiddag.
Efter kabinetrykket faldt i flyet blev det tvunget til at lande af sikkermedsmæssige årsager.
"Det er en normal del af sikkerhedsproceduren, når man oplever et trykfald i kabinen," siger Tonje Sund, presseansvarlig i SAS.
Selv flyet tabte højde relativt hurtigt, så foregik selve landingen normalt og kontrolleret. Ifølge svenske Expressen måtte passagerne efter landingen sidde i flyet og vente, indtil de kunne komme ud. Årsagen var nemlig, at lufthavnen var lukket tidligt søndag morgen.
Hvornår passagerne kan rejse videre, vides endnu ikke. Teknikere skal nu undersøge, hvad der var skyld i tab af kabinetrykket.