Fortsæt til indhold

Nu efterlyser politiet vidner

Krimi
Arkiv

Nordsjællands Politi beder nu vidner til et overfaldsforsøg af særdeles grov karakter om at kontakte politiet.
Episoden skete på Stationspladsen onsdag den 5. april omkring klokken 12.40 i Helsinge, hvor en gruppe mænd bevæbnet med baseballbat jagtede en anden mand, som løb over Østergade og hen mod Stationspladsen, hvor det lykkedes ham at søge i sikkerhed i en bus.
Nordsjællands Politi anholdt i sidste uge tre mænd i sagen, som alle blev varetægtsfængslet i fire uger, og vil gerne høre fra vidner i forbindelse med den videre efterforskning af sagen.
Har du oplysninger om episoden, kan du sende en mail til fch006@politi.dk eller ringe til 114.