Fortsæt til indhold

Ægtepar udsat for flere timer langt hjemmerøveri - vidner efterlyses

Krimi
Jacob Nielsen

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi modtog søndag morgen klokken 05.07 en anmeldelse om, at et ældre ægtepar havde været udsat for et røveri i deres bopæl på Svend Gøngesvej i Præstø.
Formentlig midt på natten kom to gerningsmænd til parrets hus, hvor de brød et vindue op og trængte ind. Her truede de ægteparret med en pistollignende genstand. Udbyttet ved røveriet er endnu ikke klarlagt. Politiet har fortsat gang i undersøgelser på stedet og kan derfor ikke oplyse nærmere detaljer.

Der er sparsomme signalementer af gerningsmændene, der beskrives som to yngre mænd, iført mørkt tøj med maskerede ansigter. Begge talte dansk med accent.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterlyser vidner, der natten til i dag har været i området, og som har bemærket mistænkelige køretøjer eller personer.
Kontakt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på telefon 1-1-4 med oplysninger.