Fortsæt til indhold

Smadrede overvågning med golfbold og stjal fælge

Vidner har set bil med fire personer køre fra bileksport i Hammel

Krimi
Af Michael Wulff

Virksomheden S.S. Autoeksport på Industrivej i Hammel har haft ubudne gæster, som blandt andet har smadret en stor udendørs overvågningsbelysning med en golfbold.
Tyvene er herefter brudt ind i en container og har stjålet alufælge. Det er sket to gange på kun ti dage.
LÆS OGSÅ: MEDARBEJDER SLAP MED LIVET I BEHOLD EFTER GRIM ULYKKE
Vidner har til Østjyllands Politi oplyst, at de har set en sølvgrå Peugeot 308 SW (stationcar) med to mand og to kvinder i. Bilen blev set køre fra stedet.
Oplysninger i sagen kan gives til politiet på tlf 114.