Tre indvandrere flygtede fra stedet
Lørdag aften blev en 39-årig mand brutalt slået ned på torvet i Haslev. Overfaldet skete klokken 23 ved Jernbanegade og Vestergade.
Den 39-årige mand blev slået i baghovedet med en flaske. Det resulterede i, at han faldt til jorden, hvor han blev gennempryglet med slag og spark. Derefter tog de tre gerningsmænd mandens pung med kontanter og diverse kort, og så forlod de tre gerningsmænd stedet. Ved overfaldet blev mandens telefon også ødelagt.
Politiet vil nu meget gerne høre fra personer, der har set eller ved noget om overfaldet. Han nåede ikke at se dem grundigt nok til at kunne beskrive dem udførligt. Eneste beskrivelse fra den 39-årige mand er, at gerningsmændene var af anden etnisk herkomst end dansk. Ved du noget, der kan hjælpe politiet, bedes du kontakte os på 114.