Fortsæt til indhold

Nu har politiet fundet manden i den hvide varebil

Krimi
Jacob Nielsen

Igennem de seneste flere måneder har Midt- og Vestsjællands Politi fået mange henvendelser om mistænkelige forhold i og omkring Jyllinge, hvor specielt børn er blevet forskrækkede over at se en hvid varebil med striber på siden. Både børn og forældre i området er blevet opskræmte, selvom der ikke er sket noget alvorligt i situationerne.
Nu meddeler politiet, at man har haft kontakt til ejeren af en hvid varebil med sorte striber på siden. Det viser sig, at der er tale om en lokal mand, der, ifølge politiet, har haft naturlige grunde til at befinde sig på de steder, hvor bilen er set, uden at der dermed foreligger nogen kriminel handling.
Politiet opretholder dog Jyllinge som særligt fokusområde indtil videre, og politiet er naturligvis klar, hvis vi får anmeldelser om mistænkelige forhold fra området.