Fortsæt til indhold

Kvinde stjal penge fra butik i Horsens

Krimi
Kristine L Nydahl

Lørdag klokken 11.02 blev der stjålet penge fra Ideca Tips og Lotto på J Christian Juliussens Vej i Horsens.
En kvinde kom ind i butikken og bad om et glas vand. Pludselig stak hun hånden i kassen, hvorefter hun løb bort fra butikken med et ukendt kontantbeløb.
Sydøstjyllands Politi oplyser, at man efterfølgende fandt frem til en mistænkt i sagen. Det var en 52-årig kvinde fra Horsens.
Politiet ransagede kvindens hjem.
Sydøstjyllands Politi kan ikke oplyse, hvad de fandt hjemme hos den 52-årige. De kan dog fortælle, at den mistænkte kvinde efter ransagningen blev sigtet for butikstyveriet.