Fortsæt til indhold

55-årig med 9,7 gram hash på sig kørte påvirket af stoffer

Krimi
Kristine L Nydahl

Torsdag aften klokken 21.35 blev en 55-årig mandlig bilist fra Skanderborg stoppet på Isagervej i Ry.
En test viste, at manden var påvirket af euforisrende stoffer. Han blev derfor anholdt og sigtet for at køre påvirket af euforiserende stoffer og fik udtaget en blodprøve.
Sydøstjyllands Politi oplyser, at de fandt manden i besiddelse af 9,7 gram hash. Det blev han også sigtet for.