Det er forsvundne 28-årige Michal, der er fundet død
Arkiv
Sydøstjyllands Politi modtog onsdag aften anmeldelse om fund af en død person i Vejle Fjord. Liget er nu identificeret som den 28 årige Michal Piotr Sech, der har været forsvundet fra Fredericia siden den 15. januar i år.
Politiet foretager nu de nødvendige undersøgelser i sagen, men der er ikke mistanke om, at en forbrydelse ligger bag.
Michal Piotr Sech blev efterlyst i hele Danmark, da han forsvandt. Han blev født og voksede op i Polen, men arbejde i Danmark, hvor hans bror også bor. Han talte en smule dansk.
Efter hans forsvinden blev der oprettet en Facebook-gruppe, som skulle sætte fokus på at finde ham igen. Desværre forgæves.