Fortsæt til indhold

Læge mistænkt for fusk med erklæringer til udlændinge som søgte om dansk statsborgerskab

Politiet genåbner sag om Nordsjællandsk læge, som i 63 tilfælde har skrevet dispensationer til udlændinge, så de kunne få dansk statsborgerskab

Krimi
Jacob Nielsen

Nordsjællandsk Politi er af Statsadvokaten i København blevet bedt om at genåbne en sag fra 2015 mod en Nordsjællandsk læge, som omhandler overtrædelse af autorisationsloven. Det skriver BT.
Speciallægen i psykiatri er mistænkt for at snyde med lægeerklæringer, så udlændinge kunne få dansk statsborgerskab. Der skulle være tale en 63 lægeerklæringer som både var mangelfulde og samtidig havde en enslydende ordlyd, selvom de burde have været udarbejdet på individuel baggrund.
I erklæringerne lød det, at udlændingene var ude af stand til at tage danskprøven, fordi de led af posttraumatisk stress.
Lægen blev i 2015 frikendt, men nu er sagen altså genåbnet og efterforskes på ny. Lægen risikerer altså at blive tiltalt og senere dømt, skriver BT.