"Vi ses om fire uger!"
Søndag eftermiddag blev tre af de fire personer, som lørdag aften blev anholdt for at have slået en 50-årig mand ihjel i en lejlighed i Fredericiagade i Vejle, løsladt. Tilsyneladende til stor glæde for hende selv, da hun med et kæmpe grin på læberne sagde til en af de varetægtsfængslede: "Vi ses om fire uger."
Det skriver Vejle Amts Folkeblad,
Den løsladte er en 36-årig kvinde, mens de fire varetægtsfængslede personer er en 40-årig mand, en 21-årig mand og en kvinde på 51 år-
Dørene til Retten i Kolding blev forud for afhøringer af de sigtede lukket af hensyn ti den videre efterforskning. Argumentet var også, at de sigtede ikke skal have mulighed for at samstemme deres forklaringer.
Anklager Pernille Moesborg ville efter retsmødet ikke sige meget.
"Men de tre er varetægtsfængslet på begrundet mistanke om vold med døden til følge. Det er de frem til 26. maj," sagde hun til Vejle Amts Folkeblad.
Den 36-årige kvinde, der blev løsladt, blev allerede omkring klokken 15.30 kørt tilbage til Vejle.
"Sigtelsen er ikke opgivet, men der har ikke været grundlag for at fængsle hende," forklarede Pernille Moesborg.
I forbindelse med oplæsningen af sigtelsen, inden dørene blev lukket, stod det klart, at det 50-årige offer døde efter at være udsat for slag til både krop og hoved, og at han blev sparket i ansigtet efterfølgende.