Fortsæt til indhold

Kniv og skydevåben stjålet fra våbenskab

Krimi
Arkiv

Mellem fredag klokken 12.00 og mandag klokken 17.00 har der været indbrud i en villa på Kirkevej i Hovedgård. Tyvene kom ind ved at opbryde et vindue. Tyvene rodede derefter huset igennem og fandt en nøgle til en våbenskab.
Fra våbenskabet har tyvene stjålet et 12/70 haglgevær, en 22 kaliber salonriffel og en jagtkniv.
Der har også været indbrud i en villa på Granhøjen i Østbirk. Det er sket mellem søndag klokken 23.00 og mandag klokken 13.30. Her har tyvene brækket et vindue op.
Det er en nabo, der har anmeldt indbruddet og familien var ikke hjemme, da politiet var ude på adressen. Der er derfor intet overblik over, hvad der er blevet stjålet.
Mandag mellem 08.10 og 09.50 har der været indbrud i en villa på Nymøllevej i Gedved. Der er ingen mærker efter opbrud på døre eller vinduer, og det er derfor svært at konstatere, hvordan tyvene er kommet ind.
Der er blevet stjålet tre armbåndsure, diverse smykker samt to Ph-lamper fra stedet.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi.