Forsøg ikke selv at fange den
Jacob Nielsen
En krokodille er på springtur efter at have undsluppet sit hjem i Gudhjem på Bornholm. Der er heldigvis tale om en mindre en af slagsen, en kaiman-krokodille. Til TV2 fortæller vagthavende hos Bornholms Politi, Poul Bjerregaard, at den måler cirka 50 centimeter. Når den er fuldvoksen kan de bliver over 1 meter lang.
Krokodillen er sidst set ved Gudhjem Svømmehal søndag eftermiddag omkring klokken 17.30. Hvis man ser den, skal man ikke selv forsøge at fange den. I stedet skal man underrette Bornholms Politi på telefon 1-1-4, lyder opfordringen.