Fortsæt til indhold

Bagbundet af maskerede mænd

Krimi
Arkiv

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi modtog tidligt i morges klokken 05.27 en anmeldelse fra et ældre ægtepar på 81 og 83 år. Parret havde været udsat for røveri på deres bopæl i Østergade i Rødby tidligere på natten.
Her var to gerningsmænd brudt ind i ægteparrets hus, hvor de havde bagbundet ægteparret.
Der er foreløbig ingen oplysninger om udbytte ved røveriet. som blev begået af to maskerede mænd, begge yngre, cirka 180 - 190 cm. høje og iført mørkt tøj.
Politiet efterlyser vidner, der natten til i dag har været i området omkring Østergade i Rødby, og som har bemærket mistænkelige personer eller køretøjer. Vidner bedes ringe til politiet på telefon 1-1-4.
Politiet er fortsat i gang med undersøgelser på gerningsstedet, og har endnu ikke nærmere detaljer.