Politiet efterlyser vidner
Jeppe Rafn
Politiet blev i nat klokken 00.13 ringet op af en person, der var vidne til et igangværende indbrudsforsøg hos Psykologerne i Centrum, der holder til på adressen Løvenørnsgade 1 i Horsens.
Vidnet så, at 2-3 personer var ved at knuse en rude, men da vidnet råbte ad dem, stak de af i retning mod rådhuset.
Da politiet nåede frem, kunne man se, at der var knust to ruder hos. Gerningspersonerne var dog ikke kommet ind til Psykologerne i Centrum.
Vidnet beskriver to af gerningspersonerne som 180-185 centimeter høje. De var i helt mørkt tøj. Der var muligvis også en tredje gerningsperson i en hvid jakke.
"Hvis nogen har set dem løbe mod rådhuset, må de gerne henvende til os," opfordrer politikommissær Jesper Christensen, Sydøstjyllands Politi.