Fortsæt til indhold

Kæmpeskovsvin slipper for straf

Krimi
Arkiv

Ejerne af det affald, som nytårsaftensdag blev dumpet i Helle-Biltoft Plantage mellem Varde, Esbjerg og Grindsted, er fundet. Men ejerne nægter, at det er dem, der har dumpet affaldet. Derfor opgiver anklagemyndigheden at rejse tiltale. Det skriver jv.dk.
I 2008 vedtog Folketinget at sætte bødestørrelsen op for henkastet affald på vejen og i naturen. Bøden er 1.000 kroner for eksempelvis at smide en flaske på vejen. Minimumsbøden for skovsvineri er 5.000 kroner.
I den aktuelle sag fra Helle-Biltoft Plantage var der to steder den 31. december dumpet affald. Alt lige fra en lænestol, højttalere, en stiksav, tøj, tasker, lamper, bøger og legetøj, der hører hjemme på en genbrugsplads.
Lokalpolitiet i Varde tog sagen meget alvorligt og fandt frem til ejerne af affaldet. Men dømmes kan de ikke, da det ikke kan bevises, at det er dem, der har smidt affaldet.