Fortsæt til indhold

Dagen efter var den smidt i skraldespanden - for den var ulovlig

Krimi
Af Daniel Sennek

Torsdag den 4. maj besøgte Lilly Vestergaard sin livslange og nu afdøde venindes urnegravsted på Nordre Kirkegårdi Kolding. Befrielsesdagen betød nemlig meget for hende og veninden, og derfor kørte hun forbi med en potteplante.
"Jeg satte en hvid blomst, som jeg mener, det skal være den dag. Befrielsesdagen var vigtig for os. Jeg var nede for at se, om andre havde sat noget, og det var der ikke," siger hun til jv.dk.
Lilly havde en blomst med rod med, som hun pressede ned i det hul bag stenpladen, hvor man kan sætte blomsterne. Men allerede dagen efter, fredag den 5. maj, måtte Lilly Vestergaard en tur forbi kirkegården igen. Et familiemedlem til veninden var nemlig blevet bedt om at fjerne blomsten, fordi den ikke måtte være der.
Da Lilly Vestergaard kom til kirkegården fandt hun blomsten i skraldespanden, hvorefter hun gik op på kirkegårdskontoret.
"Er I klar over, hvad I gør, sagde jeg til dem. De sagde, at det var reglerne. Men der er også noget, der hedder følelser," siger hun til jv.dk, og fortsætter:
"Jeg har mistet min veninde, som jeg har kendt i 50 år. Hun døde 1. februar. Hun har været en del af familien. Så jeg blev simpelthen så ked af det, da jeg fandt blomsten i skraldespanden.
Kirkegårdsleder Marie Vedel-Rieper fortæller, at der gælder et særligt regelsæt for urnegravstederne. Det handler blandt andet om, at stedet skal være nemt at holde, og at det skal se ordentligt ud.