Fortsæt til indhold

Så grænseoverskridende uforskammet var han over for kunde

Krimi
Arkiv

En medarbejder hos YouSee er blevet fyret efter grænseoverskridende opførsel over for en kunde. Kunden var den transkønnede Stine Fosgrau, som har har skiftet CPR-nummer. Det ville hun også meddele til YouSee, hvor hun er kunde.
"Vedkommende, jeg talte med, var meget grænseoverskridende. Udover at han kom ind på personlige ting, så blev jeg mødt af: 'Det er sejt. Så kan du jo lege med dine egne bryster'. Er det virkelig sådan, man skal mødes af kundeservice?" skriver Stine Fosgrau ifølge bt.dk i et opslag på YouSees Facebook-side, som er blevet delt flittigt på nettet.
Medarbejderen, som talte med Stine Fosgrau, er nu afskediget.
"Den behandling er fuldstændig uacceptabel. Den er på ingen måde i overensstemmelse med den behandling, som vi ønsker at give vores kunder i YouSee," forklarer Jens Aaløse, koncerndirektør i TDC Group, som YouSee er en del af, til bt.dk.