Bandidos rocker anholdt i Esbjerg
Arkiv
Syd- og Sønderjyllands Politi fremstillede torsdag den 18. maj 2017 to mænd på henholdsvis 43 og 29 år i et lukket grundlovsforhør ved Byretten i Esbjerg.
Begge mænd, der er fra Esbjerg-området, blev varetægtsfængslet. De er sigtet for overtrædelse af straffelovens § 191 vedrørende narkotikahandel. Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Den ene af de sigtede er medlem af Bandidos i Esbjerg. Det kan ikke udelukkes, at der vil komme yderligere anholdelse i sagen, oplyser politiet, der af hensyn til efterforskningen ikke kan udtale sig yderligere på nuværende tidspunkt.