Handlekraftige, unge kvinder forhindrede tankrøveri
To kvindelige ekspedienter lod sig ikke kyse, da mand ville stjæle fra
Et par handlekraftige kvindelige ekspedienter på en tankstation på Landevejen i Ødum ved Hadsten fik søndag morgen fravristet byttet fra en mand, der forsøgte at stjæle cigaretter fra tanken.
Manden kom ind i butikken til tankstationen omkring klokken 7.20, hvor han bad den 19-årige ekspedient om fem kartoner cigaretter.
Da han fik dem, bad han om karton mere, som ekspedienten gik ud i baglokalet for at hente. Her så manden sit snit til at løbe fra butikken med posen fuld af de fem kartoner cigaretter.
Den 19-årige ekspedient og hendes 18-årige kvindelige kollega løb efter manden og fik fat i ham uden for butikken. Her udviklede tyveriet sig til et røveri, da den ene kvinde tog fat i posen, og manden truede hende med tæsk, hvis hun ikke gav slip.
Det lykkedes dog kvinden at få fat i posen. Manden opgav, sprang ind i en bil og kørte fra stedet med tre andre mænd.
Tankrøveren beskrives som værende:
- Mand
- Ca. 25 år
- 170-185 cm
- Mørk i huden
- Kraftig til buttet
- Skaldet/meget kort sort hår
- Skægstubbe
- Orange bukser
- Sorte sko
Han kørte væk i en grøn bil med en nummerplade, der starter med B.
Politiet hører gerne fra borgere, der har oplysninger i sagen på telefon 114.
dp