Fire personer kæntrede i jolle
Af Daniel Sennek
Politi og redningsmandskab fra Fyn har onsdag morgen været i færd med en større redningsaktion ud for Spodsbjerg på Langeland. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Ifølge politiet fik de anmeldelsen klokken 8.08 om, at en jolle frygtes kæntret. I jollen havde fire udenlandske turister befundet sig, og i forbindelse med kæntringen var de alle savnet.
De er dog - alle fire - fundet i god behold igen i forbindelse med redningsaktionen.
Det oplyser vagtholdslederen ved Forsvarets Operationscenter til Ritzau.