1813 ville ikke sende ambulance
"Min datter skriger af smerte, men 1813 vil ikke sende en ambulance."
Sådan fortæller Tanja Lund om hendes morgen den 8. maj 2017. Her vågner hun klokken 05 om morgenen, da hendes 19-årige datter ligger og siger mærkelige lyde. Aftenen forinden havde hun haft et mirgræneanfald - eller det var i hvert fald, hvad de troede.
"Så jeg havde tjekket hende flere gange i løbet af natten, men da jeg tjekker denne gang er hun brændende varm og ligger og spjætter med hænder og fødder. Jeg tager feberen på hende og den er 38,9. Hun er stiv i nakken og ned gennem ryggen og det hele virker så forkert," fortæller Tanja Lund.
Klokken 05.47 ringer Tanja til 1-1-2. Hun er bange for, at datteren har meningitis og ikke et migræneanfald. Alarmcentralen siger dog, at Tanja bliver nødt til at snakke med en sygeplejerske og omstiller hende til 1813.
LÆS OGSÅ: Toårig dreng med 40 i feber og blødninger over hele kroppen: 1813 nægtede at sende ham på hospitalet
"Mens jeg venter bliver opkaldet pludselig afsluttet. Jeg ringer op igen og får så fat i en sygeplejerske fra 1813, som jeg hurtigt forklarer situationen til. Men her starter diskutionen så," siger Tanja Lund.
38,9 er ikke en høj feber, mente 1813, og da Tanjas 19-årige datter er kendt for at få migræneanfald, så sagde sygeplejersken til hende, at de kan vælge at sidde i et venteværelse i flere timer - eller vente på at egen læge åbnede.
"Jeg sagde, at der skulle sendes en ambulance, da jeg var ret sikker på, at det var tilfælde af meningitis og ikke et migræneanfald. Det mente hun absolut ikke. Der var intet, der tydede på meningitis, og hun havde jo ingen pletter. Jeg sagde til hende, at så måtte jeg ringe 112 igen, da 1813 åbenbart ikke havde noget problem med at have menneskeliv på samvittigheden," fortæller Tanja Lund.
"De havde åbenbart ikke lært noget som helst fra de de to unge mænd, der var døde tidligere på året. Sygeplejersken mente, jeg var grov og hun ville ikke snakkes sådan til."
Tanja fik at vide, at samtalen var blevet optaget, og at hun ville skrive ned, hvad Tanja havde sagt. Det ville hun fortælle lægen. Herefter blev samtalen afsluttet.
LÆS OGSÅ: Seksårige Emilie vrøvlede og kunne pludseligt ikke gå: "Vi lagde hendes liv i Kaspers hænder"
"Jeg tjekker min datter for nogen form for udslet, men hun skriger bare af smerte. Så ringer telefonen igen. Det er 1813 igen. Igen med en tone, som om jeg er meget heldig - og det er kun, fordi hun ikke vil tales sådan til, at hun giver den videre til lægen," fortæller Tanja Lund, der blot nævner tre ting om datteren, da lægen kommer i røret.
"Hun siger med det samme at der er en ambulance på vej. Så dukker ambulancen op - og lidt efter lægeambulancen. Lægen kører med i ambulancen og vi kører med udrykning til Hvidovre Hospital. Her kommer hun kom ind i rummet af en lukket indgang og var i isolation. Lægerne stod parat til at behandle og tage rygmarvsprøve - og kunne slå fast, at der var tale om meningitis," siger Tanja.
Nu er Tanjas datter igen udskrevet, men skal tage den med ro det næste lange stykke tid. Hun må ikke bruge mobilen, se fjernsyn eller stresse. Hun skal slappe af i et mørkt rum.
"Det er snart 14 dage siden, og hun er mærket af stiv nakke, hovedpine, rygsmerter og synet driller. Hun har ingen appetit, og er der bare det mindste uro eller lyde, så bliver hovedpinen værre og hun trækker sig tilbage," fortæller Tanja, der er i chok over 1813 behandling af hende.
LÆS OGSÅ: Akuttelefonen fejlede: Ville ikke sende ambulance - nu er 17-årige Hans død
"Som mor er jeg så taknemmelig for at min datter lever, og jeg kan kysse og kramme hende. Men jeg er i chok over, at jeg skulle råbe og være en rigtig møgkælling - og ja, jeg har sikkert truet med bål og brand."
"Jeg tænkte på, at mit barn ikke skulle ende som de to drenge, der døde, og jeg tænkte på, at splitte hele lortet ad, hvis sygeplejersken havde gjort til, at jeg mistede mit barn på grund af, at hun ikke var faglig dygtig nok til at sidde på 1813," fortæller Tanja Lund.