Fortsæt til indhold

"Fortryder kun, at jeg ikke ramte mellem ribbene - Så ville hun være færdig"

Krimi
Af Daniel Sennek

Da en i dag 16-årig dreng den 28. oktober sidste år forsøgte at dræbe en klassekammeret i et festlokale på Kalundborgvej i Fårevejle var det fordi, han havde brug for at få afløb fra sin trang til at dræbe.
Det skriver sn.dk.
Ifølge de psykiatriske udredninger, så har den tiltalte dreng forklaret, at han var nødt til at få afløb for sin trang til at dræbe, og at han efter knivoverfaldet havde følt sig lettet.
Derfor bliver det også en decideret kamp mellem den 16-åriges forsvarsadvokat, Linda Lange Kastholm, og anklageren i sagen, John Catre Nielsen, at få afklaret, hvorvidt viljen til drab var stærk nok til at dommen skal lyde på en tidsbestemt behandlingsdom eller en tidsubegrænset anbringelsesdom.
Da den dengang 15-årige dreng stak sin klassekammerat ned med 15 knivstik, så overraskede han betjenten, der anholdt ham. For drengen erkendte uden tøven, at det var for at dræbe pigen, at han var gået til angreb. Retslægerådet har erklæret drengen som værende sindssyg, og ífølge et af vidnerne havde drengen efter knivoverfaldet tilkendegivet, at han kun fortrød at han ikke havde ramt pigen mellem ribbene, for så "ville hun være færdig."

Moderen til den pige, der holdt festen, har i retten forklaret, at den tiltale dreng havde sagt til hende, at han havde holdt sig ædru for at kunne mærke kniven gå gennem ofret, og for at kunne mærke livet sive ud af hende.

Der falder dom i sagen på onsdag.