Fuld kvindelig bilist pløjede sin bil gennem have
Jacob Nielsen
En tydeligt beruset 46-årig kvinde kørte ved midnat af vejen på Ndr. Ringgade i Slagelse og pløjede direkte ind i en privat have. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Den kvindelige bilist fra Glostrup kørte pludselig af vejen og landede inde i haven, og kort efter kom en mand forbi, som straks ringede til politiet, mens han holdt øje med kvinden.
Da politiet kort efter kom til stedet, kunne man konstatere, at alkometeret viste et godt stykke over det tilladte. Kvinden blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel, og hendes bil blev beslaglagt, oplyser politiet.