Fortsæt til indhold

Nu skal "møtrik-vanviddet" stoppes

Krimi
Jacob Nielsen

For anden gang i denne uge har en bilist på Midtsjælland oplevet, at hjulboltene på bilen har været løsnet.
I går klokken 10.23 anmeldte en 63-årig kvinde fra Roskilde, at møtrikkerne på hendes hjul var løsnet. Bilen stod ved Haveforeningen Hvilen i Roskilde.
Mandag gik det ud over en 41-årig mandlig bilejer i Jyllinge nord for Roskilde. Han opdagede under kørsel, at møtrikkerne på alle fire hjul var løsnet. Den 41-åriges bil holdt parkeret på Karavelvej i Jyllinge, og sabotagen er sket i tidsrummet mellem torsdag og mandag.

LÆS ARTIKLEN HER:
Livsfarligt vanvid fortsætter: Bilejer har fået løsnet alle hjulboltene på sin bil
I København endte Simon Langkjær i weekenden på hospitalet, efter han var ude for en alvorlig ulykke på sin cykel, hvor ukendte gerningsmænd havde fjernet møtrikkerne som skulle holde forhjulet på plads.

LÆS ARTIKLEN HER:
Simon offer for livsfarligt vanvid: Nogen havde fjernet møtrikkerne fra hans cykelhjul
Politiet vil gerne understrege, at den type handlinger er yderst farlige, og det på ingen måde kan betegnes som ”drengestreger”.
"Vi er meget interesserede i at modtage oplysninger fra borgere, der har hørt eller set noget i forbindelse med sagerne. Ring på 1-1-4," lyder det fra Midt- og Vestsjællands Politi.