To 18-årige bilister stødte sammen
Kristine L Nydahl
Tirsdag aften klokken 21.48 kørte to biler sammen.
En 18-årig mand fra Knebel kom kørende i bil i sydgående retning ad Claus Cortsens Gade og skulle svinge til venstre ad Bygholm Parkvej.
En 18-årig mandlig bilist fra Horsens kom kørende ad Fredrik Bajers Gade i nordgående retning. Han skulle krydse Bygholm Parkvej og fortsætte ligeud ad Claus Cortsens Gade.
De to 18-årige tørnede sammen i krydset.
Sydøstjyllands Politi oplyser, at der kun var materielle skader efter uheldet.