Mistede herredømmet over invalidebil og endte på taget
Kristine L Nydahl
Natten til søndag klokken 03.20 kom en 24-årig mand fra Østbirk kørende ad Ydingvej i Østbirk i sydlig retning.
Manden kørte en invalidebil, som han pludselig af ukendte årsager mistede herredømmet over. Bilen trillede rundt og endte på hovedet.
Sydøstjyllands Politi oplyser, at føreren af bilen muligvis kom i klemme bag rattet, da bilen endte på hovedet. Den 24-årige hang i selen, og brandvæsnet kom ud til stedet for at hjælpe ham ud af bilen.
Da den 24-årige blev reddet ud af bilen, kunne man konstatere, at han var ved fuld bevidsthed, og at der umiddelbart ikke var sket nogen alvorlige personskader.