Intet nyt - hjælp os gerne!
"Vi har ikke fået nogle henvendelser i sagen."
Så kort lyder det fra Mikkel Ross, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, da Horsens Folkeblad søndag morgen har spurgt ham, om der var noget nyt i sagen om den 14-årige skolepige, der blev antastet og fastholdt af en fremmed mand på vej hjem fra skole fredag eftermiddag.
Episoden fandt sted på Lundgårdevej i Hovedgård i nærheden af en bygning, der tilhører Hovedgård Vandværk - tæt på T-krydset Lundgårdevej og Tebstrupvej.
LÆS MERE: STORALARM! 14-årig pige angrebet af mellemøstlig mand: Forsøgte at tage hendes bukser af - ved højlys dag
Politiet vil derfor meget gerne høre fra vidner eller andre, der kan genkende manden eller den bil, som den 14-årige pige har givet et grundigt signalement af til politiet.
Den 14-årige skolelev har givet et detaljeret signalement af manden: 35-45 år, 180-190 cm høj og almindelig af kropsbygning. Mellemøstlig af udseende, brun hudfarve, sort skulderlangt hår og sort overskæg. Han havde en stor sølvring på en finger. Han talte dansk med accent og var klædt i en sort T-shirt med hætte og hvidt Puma logo samt lyse cowboybukser.
Bilen, som manden kørte væk i, beskrives som en større, sort bil, muligvis en Citroën C5 eller lignende. Der hang et grønt wunderbaumtræ i bakspejlet.
Politiet kan kontaktes på tlf. 114.