20-årig påkørte 70-årig bilist
Onsdag klokken 16.30 var der et færdselsuheld i krydset Vestvejen og Horsens Syd afkørslen ved motorvejen.
En 20-årig mand fra Randers kørte ad afkørselsrampen til motorvejen. Manden kørte frem, selvom der var ubetinget vigepligt. Det resulterede i, at han påkørte en 70-årig kvindeligt bilist fra Nykøbing Falster, der kørte ad Vestvejen i vestlig retning.
Randhusianeren ramte den 70-årige kvindes bil på højre side, hvilket bragte hende i slinger, så hun kørte ud over en kantsten og let påkørte noget autoværn.
Sydøstjyllands Politi oplyser, at "kvindens bil fløj gennem luften og endte i et krat". Herefter lå den stille.
Der blev sendt politi og to ambulancer til stedet. Det viste sig, at der ikke var sket skader på nogle af de involverede parter. Der var kun materielle skader efter uheldet.