Denne polske forbryder gik målrettet efter vores ældre svagelige og handicappede
Retten i Odense afsagde i dag dom i nævningesagen mod en 21-årige polsk statsborger og idømte ham 9 års fængsel for to hjemmerøverier og et forsøg på hjemmerøveri, samt 16 tricktyverier og forsøg på tricktyverier af særlig grov beskaffenhed, oplyser Fyns Politi.
Forbrydelserne blev begået i perioden fra oktober 2014 til oktober 2015 og spredte sig geografisk fra Vestjylland, over Fyn og til Sjælland og Lolland-Falster. Hjemmerøverierne blev begået i Vissenbjerg, Vordingborg og Rødby.
Både hjemmerøverierne og tricktyverierne var karakteriseret ved, at manden målrettet gik efter ældre eller handicappede.
”Det er tilfredsstillende, at sagen har kunnet gennemføres til domfældelse, selvom hovedparten af vidnerne ikke har kunnet afhøres i retten, fordi de har været for syge, svagelige eller er afgået ved døden," siger anklager Stephanie Reby.