Fortsæt til indhold

Iskold tyv satte sig for fodenden af seng, hvor mand og kvinde lå og sov

Krimi
Jeppe Rafn

En mand og en kvinde spærrede øjnene op en ekstra gang, da de natten til fredag vågnede i deres seng i en lejlighed på Carolinelundsvej i Horsens.
For fodenden af sengen sad der nemlig en mand, der var ved at afmontere en PlayStation og en Xbox. Manden stak af, da den mandlige beboer vågnede og satte efter ham.
Den frække tyv bliver beskrevet som en mand på 20-25 år med et kraftigt skæg. Han havde en sort og hvid-stribet hættetrøje på og sorte bukser med hvide striber. Han er formentlig kommet ind ad en ulåst dør, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Tyveriforsøget skete natten til fredag klokken 04.33.