Fortsæt til indhold

Kvinde smadrede sin bil ved spirituskørsel

Krimi
Jeppe Rafn

En 56-årig kvinde fra Brædstrup-egnen skal prise sig lykkelig for, at hun ikke kom til skade ved et færdselsuheld på Brædstrupvej ved Tørring.
Det skete klokken 18.56, hvor kvinden mistede herredømmet over sin bil og røg ud i grøften. Herefter ramte bilen en jordindkørsel til en mark, rullede rundt og ramte et vejskilt.
Bilen blev totalskadet, men der skete angiveligt ikke noget med kvinden.
"Det var heldigt, der ikke skete mere," siger Sydøstjyllands Politis vagtchef Flemming Lau.
Patruljen på stedet mistænkte kvinden for at være påvirket af spiritus, hvilket en alkometertest på stedet bekræftede.